{"id":55,"date":"2014-06-21T22:07:34","date_gmt":"2014-06-21T22:07:34","guid":{"rendered":"http:\/\/bridau.dk\/?page_id=55"},"modified":"2016-08-17T12:55:56","modified_gmt":"2016-08-17T12:55:56","slug":"kattesprog","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/bridau.dk\/?page_id=55","title":{"rendered":"Kattesprog"},"content":{"rendered":"

Her er en guide til kattesprog venligst l\u00e5nt fra bluewhite.dk<\/a><\/strong><\/span><\/p>\n

Kattesprog<\/strong><\/span><\/p>\n

Udviklingsm\u00e6ssigt befinder katten sig i et vadested mellem at v\u00e6re solit\u00e6r (dvs. et dyr, der lever alene) og et mere socialt dyr. Dette sl\u00e5r ogs\u00e5 igennem i dens sprog:\u00a0 den har f.eks. endnu ikke udviklet deciderede hilsesignaler, som vi kender det fra menneskets smil og given h\u00e5nd eller hundens logren. Alligevel er vi ikke i tvivl om, at missen er glad for at se os, n\u00e5r vi kommer hjem fra arbejde. \u00c5rsagen er, at vi afl\u00e6ser kattens signaler som et samlet hele.<\/span>
\n Netop helheden er vigtig, n\u00e5r vi skal forst\u00e5 vor mis. Vi mennesker er ikke i stand til at opfatte alle de enkelte signaler, katten udsender, vi l\u00e6gger slet ikke m\u00e6rke til det lille vip med et knurh\u00e5r eller den svage drejning af et \u00f8re, som har s\u00e5 stor betydning katte imellem. For at forst\u00e5 katten er det ogs\u00e5 meget vigtigt at vide, at katten kan bruge sit sprog p\u00e5 forskellig m\u00e5de, fx kan en meget bange kat udsende forsvars- og angrebssignaler i et fors\u00f8g p\u00e5 at bluffe sig ud af en vanskelig situation.<\/span>
\n Jeg og en del andre katteejere har for \u00f8vrigt bem\u00e6rket, at deres katte helt klart taler et tydeligere og mere simpelt sprog, n\u00e5r de kommunikerer med mennesker, end n\u00e5r kattene “taler” sammen. Her f\u00f8lger alligevel nogle tips om “detaljerne” i kattesprog:<\/span><\/p>\n

Lydsprog<\/strong><\/span><\/p>\n

At tro, katten kun siger miav, er helt forkert. Enhver katteejer vil hurtigt opdage, at den har et endog meget veludviklet lydsprog, ligesom den kan variere “tonefaldet” p\u00e5 tusind m\u00e5der, s\u00e5 ejeren sj\u00e6ldent er i tvivl om, hvad den mener.<\/span>
\n Det har for \u00f8vrigt vist sig, at katte kun yderst sj\u00e6ldent siger miav til hinanden, og n\u00e5r det sker, er det kun mellem kattemoderen og hendes killinger; miav bruges derimod flittigt, n\u00e5r katte kommunikerer med mennesker, sandsynligvis fordi de hurtigt opdager menneskers manglende evner for kroppens sprog, eller fors\u00f8ger de mon at tale vores sprog?<\/span>
\n Den russiske forfatter Leo Tolstoj skal have udtalt, at hunde sagtens kan tale; men at de er for kloge til at g\u00f8re det. M\u00e5ske har kattene det p\u00e5 samme m\u00e5de. Det er i hvert fald sikkert, at katte n\u00e6sten udelukkende kommunikerer med hinanden p\u00e5 krops- og duftsprog.<\/span>
\n Et signal, man sj\u00e6ldent h\u00f8rer om, er smasken. Smaskelyden er den f\u00f8rste lyd, en killing h\u00f8rer, n\u00e5r den ligger og dier sammen med sine s\u00f8skende, det er derfor en lyd, der er forbundet med velbehag. Alle pattedyr benytter dette signal til at pacificere et andet dyr med; men hvor ofte det bruges afh\u00e6nger af, hvor social den enkelte dyreart er. Da katte endnu ikke er udpr\u00e6get sociale, benyttes smaskesignalet kun sj\u00e6ldent og fortrinsvis af killinger. Disse kan til geng\u00e6ld smaske b\u00e5de energisk og h\u00f8jlydt – ja, s\u00e5 de ligefrem savler – hvis de er i en meget faretruende situation. Voksne, overlegne katte kan dog ogs\u00e5 benytte dette signal for at berolige en anden, bange kat.<\/span>
\nP\u00e5 en skala fra 1 til 10, hvor 1 er rent defensivt og 10 rent aggressivt, ligger hv\u00e6sen omkring 2 og knurren omkring 3-4.<\/span>
\n Nogle katte kan knurre, s\u00e5 folk, der h\u00f8rer det gennem en lukket d\u00f8r, tror, det er en hund, de h\u00f8rer, (selv har jeg endda haft en kat, der kunne bj\u00e6ffe som en terrier).<\/span>
\n Skal vi op omkring de 10 p\u00e5 ovenn\u00e6vnte skala, skriger eller hyler katten. Det er for eksempel dette, man kan h\u00f8re udenfor is\u00e6r om for\u00e5ret, og som almindeligvis g\u00e5r under betegnelsen “kattemusik”. Det er i reglen hannerne, der k\u00e6mper p\u00e5 liv og d\u00f8d om hunnernes gunst.<\/span>
\n Ellers er det forholdsvis sj\u00e6ldent vi mennesker har lejlighed til at h\u00f8re renlivet aggressive lyde fra en kat. Det er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 sj\u00e6ldent n\u00e5r katte er sammen uden mennesker indblandet (bortset fra k\u00f8nslivet), fordi alle rovdyr er udstyret med kraftige h\u00e6mninger p\u00e5 aggressionerne mod artsf\u00e6ller.<\/span>
\n Den mest interessante lyd, katten frembringer, er, n\u00e5r den spinder. Det er endnu en g\u00e5de, hvordan katten frembringer denne lyd. Der er fremsat n\u00e6sten lige s\u00e5 mange teorier, som der er forskere. Ingen anden dyreart, man kender til, er i stand til at frembringe lyd p\u00e5 en ind\u00e5nding.<\/span>
\n Enhver er klar over, at katten spinder, n\u00e5r den er glad og veltilpas. F\u00e6rre ved, at den ogs\u00e5 kan bruge denne lyd til at fort\u00e6lle, at den gerne vil i (fredelig) kontakt med \u00e9n. Desuden kan katten spinde i forventning om noget rart eller i et fors\u00f8g p\u00e5 at fremkalde det; der spindes ofte meget over en tom madsk\u00e5l.<\/span>
\nKatte vil desuden spinde ved alle st\u00e6rke oplevelser – alts\u00e5 ogs\u00e5 ved fx kraftige smerter. Dette kan v\u00e6re en af forklaringerne p\u00e5 at sv\u00e6rt kv\u00e6stede eller meget syge katte ofte spinder h\u00f8jlydt – i denne situation vil katten dog ofte spinde i et lidt dybere leje end s\u00e6dvanligt.<\/span>
\n Der er dog ogs\u00e5 dem, der mener, at lyden i s\u00e5danne situationer skal fort\u00e6lle eventuelle andre katte, at den ikke er ude p\u00e5 skrammer, men bare vil v\u00e6re i fred (alts\u00e5 en slags “R\u00f8de-Kors-afm\u00e6rkning”).<\/span>
\n Andre igen mener, katten spinder i den slags situationer for at berolige sig selv eller m\u00e5ske i forventning om, at ejeren hj\u00e6lper den.<\/span>
\n F\u00f8dende hunkatte spinder ogs\u00e5 under kraftige veer, og det skyldes n\u00e6ppe, at det f\u00f8les rart.<\/span>
\n Der forskes stadig i, hvordan og hvorfor katten spinder. Flere mener, at n\u00f8glen til det sidste m\u00e5 findes i forholdet mellem hunkat og killinger, da det er her, man h\u00f8rer den meste spinden, n\u00e5r man ser bort fra kat\/menneske forholdet.<\/span><\/p>\n

Kropssprog<\/strong><\/span><\/p>\n

Ud over lydsproget har katten et lige s\u00e5 veludviklet kropssprog og mimik. Ligger den fx. fladt p\u00e5 gulvet og vrikker med m\u00e5sen, g\u00f8r den sig klar til spring, og gummimusen eller pivedyret g\u00f8r klogt i at s\u00f8ge d\u00e6kning.<\/span>
\n Selv om en del af kattens sprog er medf\u00f8dt, skal killingen l\u00e6re voksenadf\u00e6rd, kropssprog, samt angrebs- og forsvarssignaler. Den der er bedst – ja, den eneste egnede – til at “undervise” i disse “fag”, er killingens mor.<\/span>
\n Da sprogindl\u00e6ringen f\u00f8rst begynder, n\u00e5r killingen er 10 uger gammel og tager fra to til fire uger, er det meget vigtigt at vente med at hente killingen, til den er mindst 12 uger, det er endda bedst at vente, til den er 14 uger. Der sker i \u00f8vrigt intet ved, at den bliver hos moderen endnu l\u00e6ngere – i hvert fald ikke andet end at nogle hunkatte bliver godt tr\u00e6tte af killingerne og derfor giver dem en meget realistisk “undervisning” i angrebs- og forsvarssignaler!<\/span>
\n Kattens sindsstemning afspejler sig i pupillens og \u00f8jnenes st\u00f8rrelse. Ingen er i tvivl om, at en kat, der ser p\u00e5 os med store pupiller og helt \u00e5bne \u00f8jne, nyder synet af os eller at halvt lukkede \u00f8jne er udtryk for fuldst\u00e6ndig afslapning og tillid til vort venskab.<\/span>
\n Hvis katten derimod nidstirrer os med vidt \u00e5bne \u00f8jne og smalle pupiller, er det tegn p\u00e5 aggression. Det er derfor man aldrig m\u00e5 stirre den fast i \u00f8jnene, for s\u00e5 skr\u00e6mmer vi den; den forst\u00e5r ikke, hvorfor vi pludselig viser aggression, for s\u00e5dan opfatter katten det. Da vi gerne vil studere vor mis, m\u00e5 vi bruge lidt taktik, kig kun direkte p\u00e5 den, n\u00e5r den ikke ser p\u00e5 os, eller kig p\u00e5 dens \u00f8rer i stedet for \u00f8jnene, vi ser den faktisk lige s\u00e5 godt. Man kan ogs\u00e5 g\u00f8re som katten g\u00f8r, n\u00e5r den st\u00e5r over for det samme problem: knibe \u00f8jnene sammen, s\u00e5 det ikke “ser s\u00e5 slemt ud”. Man vil da ofte opleve, at katten “svarer” ved ogs\u00e5 at lukke \u00f8jnene til – og man har f\u00f8rt sin f\u00f8rste samtale p\u00e5 kattesprog … Da lysstyrken og afstanden til den genstand, katten betragter, har stor indflydelse p\u00e5 \u00f8jnenes og pupillernes st\u00f8rrelse, er det dog i praksis umuligt at afl\u00e6se kattens hum\u00f8r p\u00e5 \u00f8jnene alene.<\/span>
\n \u00d8rernes signaler er straks lettere at afl\u00e6se for os uforst\u00e5ende mennesker. Helt opretst\u00e5ende \u00f8rer er enten tegn p\u00e5, at katten lytter eller er venlig og afslappet, jo mere \u00f8rerne l\u00e6gges ned, jo mere sur, bange eller aggressiv er katten. L\u00e6gges \u00f8rerne ned og bagud, er det som regel udtryk for frygt, l\u00e6gges de ned og til siderne, viser det som regel aggression. Grunden til, at \u00f8rerne l\u00e6gges ned ved disse f\u00f8lelser er enkel: frygt og aggression betyder forventning om slagsm\u00e5l, og l\u00e6gges \u00f8rerne ned, sk\u00e5nes de en del under bataljen.<\/span>
\n Katten afm\u00e6rker ofte sit territorium ved at stryge mundvige og kinder op ad genstande. N\u00e5r katten “afm\u00e6rker” os p\u00e5 samme m\u00e5de, er det en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, den fort\u00e6ller os, hvor glad, den er over, at vi tilh\u00f8rer den (!).<\/span>
\n Vi ved alle, at den k\u00e6lne kat stryger sig rundt om benene p\u00e5 os med let krummet ryg. St\u00e5r katten derimod stille med siden til, med krum ryg og strittende pels, er det tegn p\u00e5 angst eller usikkerhed, der kan sl\u00e5 over i aggression, hvis den presses. Ved denne attitude virker katten mere skr\u00e6mmende, fordi firbenede dyr jo ser st\u00f8rre ud fra siden end forfra. Killinger bruger ofte samme signaler i leg, hvor de p\u00e5 stive ben kan hoppe sidel\u00e6ns af sted.<\/span>
\n Den meget overlegne og selvsikre kat vil ofte vende fronten mod modstanderen ved en konfrontation.<\/span><\/p>\n

Halestillingen<\/strong><\/span><\/p>\n

er nok et af de signaler, det er lettest for os mennesker at afl\u00e6se.<\/span>
\n Et misforst\u00e5et signal er dog logren med halen. Mange mennesker tror, det altid betyder, at katten er vred. Det er ikke tilf\u00e6ldet. Det er mere pr\u00e6cist at sige, at den er ophidset eller sp\u00e6ndt, og indholdet af ophidselsen kan v\u00e6re b\u00e5de behageligt og ubehageligt.<\/span>
\n Nogle mener, man skal se oprindelsen til halelogren i kattens jagtteknik, der indeb\u00e6rer t\u00e5lmodig venten p\u00e5, at byttet kommer frem. I den situation bliver katten selvf\u00f8lgelig sp\u00e6ndt, og det skal udlades p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Naturen har s\u00e5 klogeligt valgt at lade denne afsp\u00e6nding finde sted i den ende, der vender v\u00e6k fra musehullet, s\u00e5 byttet ikke bliver alarmeret. Siden har halelogren s\u00e5 bredt sig til alle situationer, hvor der er “t\u00e6ndt op” under katten. En kat kan sagtens ligge p\u00e5 sk\u00f8det og spinde, s\u00e5 ruderne klirrer, samtidig med, at halen g\u00e5r som et piskeris.<\/span>
\n “Logren” kan dog ogs\u00e5 ofte v\u00e6re tegn p\u00e5, at katten er i konflikt med sig selv i en valgsituation.<\/span>
\n Graden af “ophidselsen” ses tydeligt af hvor meget katten logrer, og om det er en doven bev\u00e6gelse med halespidsen, eller om hele halen g\u00e5r som et piskeris.<\/span><\/p>\n

\"angertail\"<\/a><\/p>\n

Hvis halen er lige med strittende pels som en flaskerenser, er det tegn p\u00e5, at katten er aggressiv<\/span><\/p>\n

\"Insecuretail\"<\/a><\/p>\n

Denne kat er usikker, men kan angribe ved yderligere provokation<\/span><\/p>\n

\"peacetail\"<\/a><\/p>\n

Afslappet kat i fred med sig selv og verden<\/span><\/p>\n

\"tugtail\"<\/a><\/p>\n

Halen mellem<\/span>
\n benene: bange kat, som helt har opgivet og overgivet sig.<\/span>
\n Ses f.eks., n\u00e5r Mis er hos dyrl\u00e6gen<\/span><\/p>\n

\"interesttail\"<\/a><\/p>\n

Denne kat er ved at blive interesseret i noget<\/span><\/p>\n

\"spraytail\"<\/a><\/p>\n

Halen st\u00e5r ret op og sitrer over det hele: ses is\u00e6r hos strintende katte, men kan f.eks. ogs\u00e5 ses hos en kat, der er meget glad over at se sin ejer igen<\/span><\/p>\n

\"sextail\"<\/a><\/p>\n

Hunkatten “byder op til kinddans”<\/span><\/p>\n

\"almosttail\"<\/a><\/p>\n

Interesseret, im\u00f8dekommende kat, der dog er lidt reserveret<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her er en guide til kattesprog venligst l\u00e5nt fra bluewhite.dk Kattesprog Udviklingsm\u00e6ssigt befinder katten sig i et vadested mellem at v\u00e6re solit\u00e6r (dvs. et dyr, der lever alene) og et mere socialt dyr. Dette sl\u00e5r ogs\u00e5 igennem i dens sprog:\u00a0 den har f.eks. endnu ikke udviklet deciderede hilsesignaler, som vi kender det fra menneskets smil … Continue reading Kattesprog<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":11,"menu_order":99,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-55","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/55","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=55"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/55\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":492,"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/55\/revisions\/492"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bridau.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=55"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}